Skip to main content

Derfor er hvalpe- og unghundetræning godt

Når man har fået en hund, er det nødvendigt at opdrage på den og sætte nogle gode rammer for den. Det vil give hunden de bedste forudsætninger for at blive et behagelig, afbalanceret kæledyr.

Det er vigtigt for en hund at lære de sociale rammer, så den ved, hvad der er rigtig og forkert. Ellers vil hunden kunne føle sig forvirret, usikker og stresset. Og det er ikke godt for hverken hunden eller dens omgivelser.

God opførsel skal læres gennem træning

Derfor er det en rigtig god idé at gå til noget hundetræning med sin hvalp eller hund, hvor du får hjælp til at give din hund den helt rigtige træning. Det er meget vigtigt for hundens socialisering overfor både andre dyr og mennesker. Den rigtige hundetræning vil kunne gøre hunden rolig, tryg og afbalanceret, så den bliver et behageligt selskab. En vellidt opførsel er ikke medfødt hos nogen. Det skal læres gennem træning.

Hvis du har fået en hundehvalp er det godt givet ud at begynde til hundetræning med den, når den er omkring 8 uger gammel. Det vil give din hund de allerbedste forudsætninger for at få et godt liv i jeres familie, og din opgave som hundeejer vil også blive betydeligt nemmere, hvis både du og din hund får nogle gode redskaber og får sat nogle rammer fra starten, som kan danne grobund for resten af hundens levetid. Det er selvfølgelig vigtigt at fastholde træningen af sin hund, så den bliver ved med at lystre og have den ønskede adfærd. Hvis man lader være at holde fast i rammerne og slipper træningen, vil hunden meget hurtigt igen kunne blive ulydig og komme ud af balance. Det er derfor vigtigt at blive ved at holde fast i den gode opdragelse af huden.

Få en rolig, afbalanceret hund

Der er rigtigt mange fordele forbundet med at opdrage sin hund godt gennem hundetræning. Når din hun er socialiseret og veltilpas inden for nogle faste rammer, vil den kunne finde ro. Hvis hunden derimod er stresset, utryg eller den ikke er blevet ordentligt socialiseret, vil det kunne give mange problemer i hjemmet. Det kan komme til udtryk ved, at hunden kan bide i ting og ødelægge ting i hjemmet. Hvis hunden er aggressiv eller bange, kan det også komme til udtryk ved, at den gør voldsomt og ikke vil stoppe, at den hopper på andre hunde og vil slås, eller at den ikke er til at gå tur med, fordi den har taget styringen over dig og nægter at lystre. Det kan være farligt at have en hund, som ikke er socialiseret og som er stresset. Hunden kan begynde at true og knurre af andre og ende med at bide fra sig eller på anden måde blive til en trussel, som man ikke har lyst til at have i sit hjem.

Det er muligt at rette op på en hunds dårlige adfærd, men det vil altid give det bedste og mest hensigtsmæssige resultat, hvis man får indarbejdet de gode vaner og den gode adfærd fra starten gennem hundetræning.

Det er derfor en investering som man ikke fortryder, hvis man prioriterer at tage til hundetræning med sin hund, når den er ca. otte uger. Det er godt givet ud både for hunden, din familie og dig som hundeejer.

×
Menu
Døgnvagt