Skip to main content

Min første hund – Få et hvalpesikkert hjem

Er du i den heldige situation, at du inden længe får fornøjelsen af en hundehvalp i dit hjem?

Så har du meget at glæde dig til, men samtidig også meget at forberede. Det at få en hundehvalp i hjemmet kræver, at du tager flere forholdsregler, både for at sikre hvalpens sikkerhed, men også så du undgår at få ødelagt ting i hjemmet.

Både når du er hjemme sammen med hundehvalpen, men især også når den skal til at være alene hjemme, er der flere tiltag, du med fordel kan foretage i dit hjem.

Nedenfor giver vi fem gode råd til, hvordan du gør dit hjem sikkert for din kommende hundehvalp. Husk også at vi tilbyder hvalpelegestue for dig og din hundehvalp.

5 gode råd til den kommende hundeejere

  1. Hvis hvalpen ikke må tygge i det, bør du gemme det af vejen. Sko, børnenes legetøj og hvad der ellers kan ende med at ligge på gulvet, bør du fjerne for ikke at udfordre skæbnen.
  2. Gem ledninger, stikdåser og anden elektronik.
  3. Ikke alle hunde bryder sig om, at have hele huset til rådighed når de skal være alene hjemme. Du kan derfor med fordel lave et hundeområde, ved at sætte et gitter op eller lukke af til øvrige rum i huset.
  4. Placer rengøringsmidler, kemikalier og andre giftige ting i et rum som hundehvalpen ikke har adgang til.
  5. Aktiveringslegetøj stimulerer din hundehvalps sanser, og har du en velstimuleret hundehvalp, mindsker du risikoen for, at den laver unoder i hjemmet. På vores klinikker kan du altid finde et udvalg af aktivitetslegetøj.

Der er altid hjælp at hente

For såvel førstegangshundeejere som den mere garvede hundeejer, kan det være en stor mundfuld at få en hundehvalp i huset. Ingen hundehvalpe er ens, og der kan løbende opstå uventede situationer hvor man som hvalpeejer kan komme til kort.

VET Gruppen står derfor altid til din rådighed, når spørgsmålene trænger sig på, eller de gode råd søges. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du sikrer dit hjem og samtidig giver din hundehvalp de bedst mulige betingelser for en god opvækst, er du velkommen til at kontakte os.

×
Menu
Døgnvagt