Hundetræning i København for både hvalpe og voksne hunde

Hundetræning er en vigtig del af din hunds udvikling, og en måde hvorpå du og din hund opbygger en positiv relation og forståelse for hinanden. Derfor er det aldrig for tidligt at begynde at træne med din hvalp, hvis du ønsker en glad og velopdragen hund. Omvendt er det heller aldrig for sent at starte træningen, hvis du har et ønske om at afrette din voksne hund og bryde uhensigtsmæssige vaner og adfærdsmønstre. Af den grund henvender vores tilbud om hjælp til hundetræning i København hunde på alle aldre og niveauer.
Med 3 fællesejede dyreklinikker beliggende i Kastrup, Valby og Birkerød, dækker vores tilbud om hjælp til hundetræning størstedelen af København og Nordsjælland. Vores hundetræning varetages udelukkende af certificerede hundeinstruktører, der har grundig erfaring med at arbejde professionelt med hunde. For at sikre os, at alle deltagere får det optimale ud af træningen, optager vi max 6 hunde pr. hold. På den måde er det nemlig muligt for os at tilrettelægge træningen efter hvert enkelte.
Så hvis har du særlige udfordringer med din hund, har vi mulighed for at hjælpe dig med det til vores hundetræning i København.

Bliv dus med din hund med hundetræning i København

Hundetræning har til formål at regulere din hunds adfærd, samt styrke båndet mellem hund og ejer. Til vores hundetræning i København får du som ejer en indsigt i hundens væsen, dens måde at opfatte verden på, og således også, hvilken metode, der virker optimalt i forhold til indlæring. En vigtig del af træningen er at opbygge en tæt og glædesfyldt relation mellem hund og ejer. For at kunne realisere dette er det afgørende først og fremmest at afdække, hvad den pågældende hund trives med, og hvilke forventninger og ønsker, du som ejer har til træningen. Dernæst er målet, at få disse to komponenter til at gå op i en højere enhed, og finde frem til en endegyldig metode, hvor begge parter stilles tilfreds. Først i kraft af dette, bliver træningen interessant for både hund og ejer, og dermed også langt mere effektiv.

Positiv forstærkning

Til vores hundetræning i København benytter vi os af træningsmetoden ’positiv forstærkning’, som er baseret på videnskabelige principper omkring indlæring. Vi er af den opfattelse, at den optimale indlæring sker gennem en positiv belønningsbaseret metode. Det betyder også, at vi tager afstand til samtlige former for straf og tvang, og fysisk afstraffelse er derfor strengt forbudt til vores hundetræning i København.
Hvis du ønsker at tilmelde dig vores hundetræning, eller blot ønsker at høre mere om vores kurser, så er du meget velkommen til at kontakte en af vores 3 dyreklinikker.