Skip to main content

Hvad kan hunde ikke tåle?

Kan man forkøle sin hund for meget? 

Som hundeejer vil man gerne forkæle sit elskede kæledyr, lige så meget som man forkæler sig selv. For mennesker hænger selvforkælelse uløseligt sammen med god mad, men du kan ikke ukritisk give din hund de samme “godbidder”, som du selv nyder. Hundens fysiologi er helt forskellig fra menneskets, og derfor kan fødevarer som er ganske ufarlige for mennesker have skadelig, og i værste fald dødelig, effekt på dyret. Hos VETGRUPPEN guider vi dig derfor til, hvilke mad- og drikkevarer du ALDRIG bør servere for din hund.

Madvarer din hund ikke kan tåle

Det er alment kendt, at hunde ikke kan tåle chokolade, og derfor vil vi springe videre til andre, mere ukendte, emner. Nogle hundeejere lader deres kæledyr få de rester, der er tilovers efter aftensmaden, men det skal man overveje to gange. Meget af den mad vi spiser indeholder store mængder af løg, en madvare der er giftig for hunden. Dette skyldes, at løg indeholder alicin, som kan forårsage livstruende blodmangel hos hunden.

Derudover bør man aldrig give sin hund avocado, da denne indeholder persin, eller rosiner eller vindruer, da indtag af disse kan give fatale nyreproblemer allerede ved meget små mængder. Undgå derudover nødder, svampe, tomater og slik. For en fuld liste over hvad hunde ikke kan tåle, søg råd hos vores specialister på din lokale VETGRUPPEN dyreklinik.

Drikkevarer din hund ikke kan tåle

Alkohol og koffeinrige drikke som fx kaffe, te og energidrikke påvirker dyr ligesom mennesker, bare i langt højere grad da dyret er markant mindre. Man må aldrig give sin hund alkohol, da dette kan føre til forgiftning, opkastning og i værste fald, døden. Koffeinholdige drikkevarer kan påvirke hjertet og centralnervesystemet, kan føre til muskelsitren og opkastning, og kan ligeledes være dødelige.  

Kontakt os ved eventuel forgiftning

Er du i tvivl om, hvad din hund kan tåle, eller er din hund måske blevet forgiftet af noget den har spist eller drukket, så kontakt os straks, vi tilbyder akut dyrlægeservice hele døgnet rundt.

En sundhedspakke som giver dig vished for, at vi sammen gør det bedste for dit kæledyr.

Læs mere

Har du husket at forsikre dit kæledyr?

Vær forberedt på uforudsete regninger

Få mere at vide

×
Menu
Døgnvagt