Paradentose – hund

Tænder er et af hundens absolut vigtigste redskaber. Hunde bruger nemlig ikke alene deres tænder til hver dag at spise og tygge, men de bruger dem også til at holde om ting – blandt andet i forbindelse med leg og boldkast.

Desværre kan hunde på samme måde som mennesker få problemer med tænderne. Et af de hyppigste tandproblemer hos hunde er paradentose. Dette er en alvorlig sygdom, der kan få store konsekvenser for hundens sundhed, hvis ikke det opdages eller behandles.

Værd at vide om paradentose

Paradentose er en betændelsestilstand i munden – mere specifikt i det væv, der holder tænderne fast i munden. Lidelsen starter som tandkødsbetændelse men udvikler sig i en mere alvorlig retning, når bakterier i og omkring tandkødet trænger dybt ind i tandkødslommerne og angriber kæbeknoglen. Her forårsager bakterierne betændelse i vævet omkring tænderne, og dette leder i værste fald til, at hunden taber tænderne.

Tegn på paradentose hos din hund

  • Tab af en eller flere tænder
  • Ændrede spise- og/eller drikkevaner.
  • Dårlig ånde
  • Rødt, irriteret og blodigt tandkød

Behandling af paradentose

Hvis der er paradentose at se hos din hund, har vi mulighed for at behandle det. Dette gøres ved at lægge hunden i narkose og herefter gå ind og rense tandkødslommerne for bakterier. Det kan være nødvendigt at foretage denne form for tandrensning op til flere gange for at sikre, at alle bakterier fjernes.

Hvad kan du gøre for at forebygge paradentose hos din hund?

Hunde med dårligt immunforsvar vil have særlig stor risiko for at udvikle tand- og tandkødssygdomme. Derfor gælder det for dig som hundeejer om at sikre et godt og stærkt immunforsvar. Dette gør du bedst ved at give din hund en sund og nærende kost, således at hunden får de nødvendige næringsstoffer.

Jo stærkere et immunforsvar, desto bedre vil hundens egen krop være i stand til at hæmme samt reagere på infektioner og betændelsestilstande. Således spiller kosten en stor rolle i kampen om at undgå paradentose hos din hund.

Da paradentose hos din hund som nævnt starter som tandkødsbetændelse, er det en god idé at gøre, hvad du kan, for at undgå dette forstadie til den mere alvorlige tandsygdom. Dette kan du blandt andet gøre ved at prioritere en god mundhygiejne højt – enten i form af tandbørstning eller gode tyggeben, som kan fjerne bakteriebelægninger på hundens tænder.

Forebyggelse er altid bedre end behandling, og derfor anbefales du regelmæssigt at tage din hund med til dyrlæge for at få foretaget tandrensning – denne tandbehandling har nemlig meget at sige i forebyggelsen af paradentose hos din hund.