Skip to main content
Marsvin

Sådan indretter du buret bedst til dine gnavere

Hvis du lige har fået et hamster, en mus, en kanin eller en anden gnaver, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan du sætter de bedste rammer for dyret. Man skal kun købe et kæledyr hvis man har lysten og overskuddet til at tage sig godt af det, og hvis man har mulighederne for at give dyret de nødvendige fysiske rammer.

Når du skal indrette buret til din gnaver, er der forskellige behov at opfylde alt efter hvilken gnaver, det er.

Hamster

Hvis du har en hamster, er det vigtigt at være opmærksom på, at hamstre er nogle meget aktive dyr. De skal derfor have god plads til at kunne bevæge sig rundt i buret. Det er også en rigtig god idé at udstyre buret med et løbehjul, en stige eller andet, som hamsteren kan motionere og bevæge sig på, så pladsen på den måde føles større. Det er også godt at tænke noget ”leg” ind i buret og for eksempel lægge nogle små rør, som hamsteren kan løbe igennem og blive udfordret ved. Det er selvfølgelig vigtigt at alt hvad du sætter ind i buret er sikkert for hamsteren, og den ikke kan sidde fast eller på andre måde komme til skade. Buret kan også blive udstyret med noget, som hamsteren kan bruge til at lave hule af, og fyld bunden af buret med noget blødt og lunt, som hamsteren kan rode rundt og grave i. Det kan de godt lide. Husk også at lave et sted, hvor hamsteren kan sove trygt og afgrænset, såsom en lille kasse.

Kanin

Hvis det er en kanin, du har, er det bedst at placere buret udenfor. Kaninerne skal gerne have adgang til et større udeareal, hvor de kan grave, hoppe og bruge deres energi. De skal dog også kunne trække sig tilbage og finde ro, tryghed og ly og læ for vejr og vind. Buret skal ligesom et hamsterbur gerne have et lunt og blødt materiale i bunden, og her er halm rigtigt godt, fordi det også er noget, som kaniner er glade for at spise. Der skal være god plads til at kaninen kan bevæge sig i buret og ikke mindst på udearealet, som for eksempel kan være en løbegård. Da kaniner er meget sociale har de bedst af at bo sammen med andre kaniner, så de ikke kommer til at føle sig ensomme.

Marvsin

Hvis du har et marsvin, skal du sørge for at placere dens bur et sted med læ for vind og vejr og med meget lys. Buret skal stå oven på noget, så det ikke står direkte på jorden. Marsvin har nemlig brug for at opholde sig et varmt sted, da de ellers nemt kan komme til at fryse, og de skal derfor heller ikke stå udenfor, når det er koldt. Buret skal også her dækkes med et blødt og lunt materiale, som marsvinene kan putte sig i. Det kan være træspåner og hø, og hø er marsvinene også glade for at spise. Nogle stykker træ eller nogle store blade er gode at lægge ind for at give marsvinet mulighed for at lave huler og gemme sig.

Husk generelt at holde burene rene ved regelmæssigt og minimum en gang om ugen at gøre rent i buret og sætte rent vand og mad ind til dem.

×
Menu
Døgnvagt