Sterilisation af hund og kat

Den almindeligste grund til, at man som dyreejer ønsker at få sit kæledyr steriliseret, er uønsket forplantning.
Er man ejer af en tæve, og ved man allerede tidligt, at man ikke ønsker hvalpe på hende, så anbefales tidlig sterilisation som forebyggelse mod udvikling af brystcancer senere i hundens liv. Steriliseres tæven inden første løbetid, nedsættes risikoen for brystcancer med op til 80 %. Steriliseres tæven mellem første og anden løbetid, nedsættes risikoen med op til 50 %, hvorimod sterilisation på et senere tidspunkt ikke kan vises at have forebyggende effekt på udviklingen af brystcancer.
For hunkatten gælder, at den sædvanligvis kommer i løbetid, når den er ca. 1 år. Tidspunktet afhænger dog af årstiden, katten er født på. En hunkat i løbetid kan være lidt af en prøvelse at leve sammen med pga. dens karakteristiske klagende lyd – gerne hele natten. Katten kommer først ud af løbetiden ved parring eller ved medicinsk afbrydelse. Ønsker man som ejer af en hunkat ikke killinger, anbefales det derfor at få katten steriliseret, allerede når den er ca. ½ år gammel.

Operationen

Sterilisation af hunkatten og tæven kræver adgang til bughulen og er et væsentligt større indgreb end kastration af handyret. Hos begge dyr lægges et snit gennem bughulen, hvorigennem begge æggestokke og livmoderen fjernes. Det sidste for på sigt at forebygge livmoderbetændelse. Såret syes, og hundyret sendes hjem med smertestilende medicin og krave. Efter 10 dage skal hundyret til kontrol og stingfjernelse.
Indgrebet hos tæven er mere medicin- og tidskrævende end hos hunkatten, hvilket afspejles i prisen.

Narkose

Sterilisation foregår altid under fuld narkose, hvorfor vi anbefaler, at dyret møder fastende, da dette forbygger opkast og fejlsynkning heraf i forbindelse med narkosen.
Vores dyrlæger foretager altid et grundigt sundhedstjek af dyret inden narkose. Ved sundhedstjekket lægges der særligt vægt på kredsløbs- og respirationsfunktion.
Som regel er sundhedstjekket tilstrækkeligt, men hos ældre og/eller svækkede dyr kan dyrlægen i visse tilfælde vurdere, at en blodanalyse forud for narkosen er ønskelig. Dyrlægen bruger resultatet til at vurdere dyrets evne til at nedbryde og udskille narkosemidlet. Det koster lidt ekstra, men er for dit dyrs sikkerhed.
Dog er der for alle dyr, som hos mennesket, uanset alder og sundhedsstatus altid en lille risiko for dødsfald i forbindelse med narkose. Også selvom der er lavet en blodanalyse.
Risikoen er større hos kaniner og gnavere end hos hund og kat, da kaniner og gnavere er sarte dyr.

Fodring efter sterilisation

Ved sterilisation ændres dyrets hormonelle balance, hvorfor en foderændring vil være at anbefale, således at overvægt forebygges. Desuden er en foderændring ønskværdig i forhold til regulering af dyrets proteinoptag og urinens pH-værdi, da det neutraliserede dyr har en øget tendens til dannelse af urinvejssten. Der findes flere velegnede mærker til det neutraliserede dyr. I klinikken tilbyder vi produkter fra Hills og Royal Canin. Ved hjemsendelse vil du som ejere få en prøve med hjem af begge mærker, så du har mulighed for at vælge det foder, dit dyr synes bedst om og stadig være sikker på optimal fodring.