Skip to main content

Undgå tandsten hos hunde

Sunde og stærke tænder er vigtigt for såvel mennesker som dyr. Vi mennesker har daglige rutiner, der sikrer dette. Fra naturens side er hunde blevet skænket kraftige tænder, men hvis hunde ikke bruger tænderne tilstrækkeligt, er der risiko for, at hunde får tandsten. Tandsten opstår som belægninger på tænderne langs tandkødsranden, hvilket giver mulighed for, at kalksalte fra hundens spyt kan aflejres i belægningerne.

Har din hund dårlig ånde eller mørke/gullige belægninger på tænderne, kan din hund have tandsten. Tandsten kan potentielt forårsage tandkødsbetændelse, hvilket kan give din hund alvorlige gener herunder problemer med at tygge.

Heldigvis kan du som ejer spille en vigtig rolle i kampen om at undgå tandsten hos din hund.

Forebyggelse af tandsten i hjemmet

Den nemmeste måde at undgå tandsten hos din hund er ved mekanisk rensning af hundens tænder. Hos VET Gruppen tilbyder vi en lang række af effektive tandbehandlinger. Særlig tandpleje og regelmæssig tandrens kan i et samspil med valg af foder have afgørende betydning for forebyggelse af tandsten.

En anden måde at forebygge dannelsen af tandsten hos hunde på er ved at få din hund til at bruge sine tænder. Dette kan ske ved at give den tørfoder eller kødben. Når din hund spiser disse hårde madtyper, vil eventuelt eller påbegyndende tandsten forsvinde, idet hårde madtyper vil have en rensende effekt. Det er også muligt at købe specialfremstillede fodertyper, der modvirker dannelsen af tandsten.

Har du mod på det, findes der tilmed tandbørster og tandpasta specialfremstillet til forebyggelse af tandsten hos hunde.

Få hjælp til forebyggelse hos VET Gruppen

Hos VET Gruppen har du mulighed for at købe en række produkter, der effektivt kan forebygge og behandle tandsten hos hunde. Kunne du tænke dig at høre mere om forebyggelse af tandsten hos hunde, er du velkommen til at kontakte Vet-gruppen. Vi svarer gerne på spørgsmål og giver professionel vejledning.

×
Menu
Døgnvagt